Niels Steensen’s spiritualitet
Niels Steensen er ikke blot berømt for sine videnskabelige opdagelser, men også for sin spiritualitet. Skønt født ind i lutheransk orthodoksi, konverterede Steensen til Den romersk-katolske Kirke, blev præst, og i 1988 blev han saligkåret af hellige pave Johannes Paul II. I Steensens liv flyder rollerne som videnskabsmand og en Guds mand sammen på en bemærkelsesværdig måde.
Niels Steensen voksede op i en from familie, der talte adskillige præster. Han blev uddannet på Latinskolen, som var til knyttet Vor Frue Kirke, domkirken i København. Denne skole så udviklingen af fromhed hos de studerende som et af dens hovedmål. Eleverne fra latinskolen skulle bistå ved gudstjenester i Vor Frue kirke. Både hjemmefra og i skolen var der altså et fokus på troen.
Kaos-manuskriptet er vort tidligste vidnesbyrd om Steensen’s spiritualitet. I 1657 brød der krig ud mellem Danmark og Sverige. Den svenske hær besatte det meste af Danmark og belejrede hovedstaden fra august 1658. Regelmæssigt skolegang blev umuligt. På dette tidspunkt gik Niels Steensen på Københavns Universitet. Han begyndte at uddrage de bøger, som han havde adgang til. Denne samling af uddrag fra marts-juli 1659 blev kaldt Kaos.
Som det sømmer sig for en medicin-studerende uddrog Steensen som oftest bøger om medicin, men han uddrog også andet materiale. Et af de tidlige uddrag i Kaos-manuskriptet er fra en opløftende bog med titlen ”Joseph, Vice-Konge af Ægypten” af den tyske jesuit Jeremias Drexler. I denne bog understreger Drexler Guds forsyn gennem alle Josephs vanskeligheder. Fra dette lærte Niels Steensen en umiskendelig tillid til Guds forsyn. Dette fandt udtryk i det der kaldes Niels Steensen’s bøn, ”Du…har ledt mig af ukendte stier… Led mig nu på nådens sti, seende eller blind”. Kaos-manuskriptet er vort tidligste vidnesbyrd om Steensens livslange præferance for beskedenhed, mådehold, og hans store tro på forsynet.
Bønnen er også frugten af Niels Steensen’s erfaringer i Amsterdam, hvor han tog til i 1660 for at læse videre efter krigen sluttede. Der gjorde han sin første anatomiske opdagelse, den kanal der leder spyt fra ørespytkirtlen til munden. Denne ørespytkirtel er i dag kendt som ductus stenonianis. På den tid boede Steensen til leje hos professor Gerard Blaes. Steensen viste Blaes sin opdagelse, men professoren afviste det hånligt. Skuffet, Niels Steensen tog til universitetet i Leiden for at foretage yderligere studier og udgav sin opdagelse af ørespytkirtlen der. Uden at han vidste det, udgav Blaes Steensens opdagelsen som sin egen. Blaes holdt fast ved, at han var kommet først med opdagelsen og anklagede Steensen for plagiering. Dengang som nu var sådan en anklage og bedrag fra en professor’s side årsag til en alvorlig krise for en ung forsker, og Niels Steensen behøvede al sin tillid til Guds forsyn for at komme igennem det.
Holland var et calvinistisk, men liberalt land, hvor mange forskellige meninger var tilladt, selv den nye kartesianske filosofi. Niels Steensen blev så påvirket af disse strømninger, at han gennemgik en troskrise. Hans egne opdagelser hjalp ham til at overvinde denne periode med tvivl. Han afsværgede ikke sin lutheranske tro eller udgav noget som var heretisk. Tværtimod, fra sin første udgivelse om anatomi beundrede Steensen hele tiden Guds værk som Skaber. Det var dette, der inspirerede hans videnskabelige arbejde.
