Steensen’s foredrag om hjernen

Af Hans Kermit

Niels Stensen har ikke selv publiceret noget om den menneskelige hjernes anatomi, men når han i dag berømmes for sit bidrag til forståelsen af dette organ, skyldes det først og fremmest hans berømte hjerneforelæsning i Paris i 1665.

Stensens hjerneforelæsning falder naturligt i fire dele: (1) Erkendelsen af hvor lidt viden vi har om hjernen. (2) Påvisning af almindelige fejlkilder i hjerneforskningen. (3) Behovet for nye teknikker i studiet af hjernen. (4) Et nyt program for hjerneforskningen, og en revurdering af vante forestillinger om organet.

Stensen understreger i sin forelæsning at vores indgriben ved dissektion påvirker den genstand vi undersøger. Det man ser ved præparering kan være meget forskelligt fra tilstanden i den levende organisme. Dette skal man være opmærksom på ved dissektion og præparering. Han afviser Descartes’ forestilling om koglekirtlens betydning som bindeled mellem sjæl og legeme. Stensen afslutter sin forelæsning med at opfordre til et kollektivt videnskabeligt arbejde i stedet for blindt at tro på autoriteterne. Han anbefaler at der laves helt korrekte tegninger af hjernen, og at de enkelte dele får entydige anatomiske betegnelser.

Forelæsningen er enestående ved at den – for at bruge et moderne udtryk—repræsenterer et paradigmeskift indenfor hjerneforskningen. Datidens anatomer blev konfronteret med hvor lidt eksakt viden man egentlig havde om hjernen. Samtidig påviste Stensen at eksakte undersøgelser og præcis terminologi i stedet for spekulationer og teoretisering måtte tages i brug for at komme videre.