Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet

Af Hans Kermit

I 1628 beskrev den engelske læge William Harvey hjertets pumpefunktion og blodets passage gennem pulsårer og vener. I 1661 kunne Malpighi ved hjælp av mikroskopet påvise hårkarnettet, som forbinder arterier og vener.

Stensen havde læst deres publikationer og brugte denne viden i sine anatomiske forsøg. I 1662 vivisekerede han en ravn, studerede hjerteslagene og så hvordan hjertet blev fyldt med veneblod fra vena cava, den store hulvene, for derefter at blive pumpet ud i lungearterien. Derefter undersøgte han virkningen når han lukkede af for dele af blodets kredsløb. I afhandlingen om dissektionen af et hajhoved, nævner han et lignende forsøg udført på en hund:

Jeg har iagttaget at ved ligatur (underbinding) af aorta descendens uden forudgående gennemskæring, ophørte al bevægelse i de nedenfor liggende dele lige så mange gange som jeg strammede båndet, og det vendte tilbage lige så mange gange som jeg løsnede knuden. Dette har jeg demonstreret for nogle år siden i Firenze, hvor hunden uden nogen begrænsning i sin bevægelsesfrihed overlevede eksperimentet, efter at ligaturen var fjernet.

Eksperimentet har fået betegnelsen “Stenos eksperiment”. Stensen har med dette eksperiment vist at muskelfunktionen er afhængig af blodtilførsel.

Hippokrates hævdede at hjertet var en muskel, og William Harvey citerede ham i 1628 for denne udtalelse, men han begrundede det ikke tilstrækkeligt. Ingen på den tid tog dette alvorligt. Man mente at hjertet var sjælens bolig, arnested for livskraften. Det var almindelig antaget at hjertet var et mystisk ophøjet organ, som varmede hele kroppen op ligesom solen udsender sine stråler. Hverken Descartes eller Harvey havde helt frigjort sig fra disse forestillinger om hjertet. At erklære at hjertet er en muskel og intet andet, ville være aldeles uhørt.

Allerede under sin studietid i Leiden havde Stensen kogt et oksehjerte og fundet en struktur som lignede muskler. Han begyndte derfor at undersøge muskelvæv andre steder i kroppen. Stensen offentliggjorde sine opdagelser i afhandlingen De musculis et glandulis observationum specimen (Observationer af muskler og kirtler). Han forklarer udførligt musklernes struktur, og hvordan kontraktioner finder sted i muskelfibrene og ikke i senene som tidligere antaget. Studiet af muskelstrukturen viste at hjertets finstruktur var den samme som i de øvrige muskler han undersøgte, og han konkluderede derfor at hjertet er en muskel. ”Ja, sandelig, hjertet er en muskel”, udbrød han som en slags bekræftelse af Hippokrates og William Harvey – og fortsætter:

Hjertet kan derfor ikke være en substans med en speciel natur, ikke sædet for ilden, den medfødte varme eller sjælen. Den kan heller ikke producere en egen væske som blod, og heller ikke frembringe ånder som for eksempel livsånden.

Hvis Stensens teorier var blevet accepteret af samtiden, ville mange forestillinger om kroppens funktion måtte forkastes. Derfor blev opdagelsen ikke alment accepteret.