Æggestokkenes funktion

Af Hans Kermit

På Stensen’s tid var æggestokke og æggeledere kendt af anatomer, og deres funktion hos de æglæggende dyr forstået. De tilsvarende organer var også beskrevet hos pattedyr og mennesker, men opfattelsen var at disse var rudimentære testikler, testes mulierum –’de kvindelige testikler’. Da Stensen dissekerede en rødhaj, Scyliorhinus canicula, så han at dyret havde kvindelige reproduktive organer som lignede dem man fandt hos høns og andre fugle. Det var første gang dette blev påvist i et ikke-æglæggende dyr. Derefter studerede han organerne hos fugle, frøer, forskellige pattedyr og hos mennesker. Ved at sammenligne sine iagttagelser påviste han at organerne var analoge hos krybdyr, pattedyr og mennesket, og at de burde have fælles betegnelse som æggestok og æggeleder.

Efter at have publiceret sine opdagelser i 1667 fortsatte Stensen undersøgelsen af de kvindelige reproduktive organer. Resultaterne blev først offentliggjort i 1675, tre år efter at van Horne, Swammerdam og de Graaf havde udgivet en afhandling om æggestokke. De to sidstnævnte kom i en bitter prioritetsstrid om hvem der først havde beskrevet æggestokkens follikler hos mennesket. Royal Society i London måtte dømme i striden, og selskabet anerkendte hverken Swammerdam eller de Graaf, men Stensen som opdageren af æggestokkens follikler.