Mælk dannes i brystet

Billed: “Moderskab” af Stanisław Wyspiański. Nationalmuseet, Warsawa

Af Hans Kermit

Stensen opdagede at mælkedannelsen er et resultat af kirtelfunktionen i brystet. Tidligere troede mand at mælken blev dannet andre steder i kroppen og ført til brystet ad egne kar. Stensen skrev om sine iagttagelser i et brev til Thomas Bartholin d.5. marts 1663:

At nogle mælkegange fra de indre gange stiger op til brystvorterne, har ganske vist mange iagttagelser villet fremholde, men så vidt jeg kan slutte, ikke én eneste kunnet bevise. Sandelig, at Schenck ikke har set andet end et lille kar, som opstår i selve mammae-kirtlerne og som går derfra op til vorten, det bevidner han selv på det klareste, idet han tilstår, at mælken ved pres af disse små kar flyder ud af vorten.

Det forekom mig heller ikke særligt troværdigt, at små kar skulle komme længere indefra for at fortsætte umiddelbart til vorten, da heraf ville følge, dels at de bestod af den kirtelagtige parenchym, og dels, at de af mælk struttende bryster ikke kunne skilles ad, uden at man overskar disse små kar, og derfor heller ikke uden udgydelse af mælk. Men det sidste modsiges af erfaringen, og det første nægter fornuften sin tilslutning. (E11)

Stensen afslutter argumentationen med at fastslå at mælken dannes i kirtlerne i brystet og at disse står i forbindelse med lymfesystemet.