Niels Stensen og geologi, 1
Af Elsebeth Thomsen
En usædvanlig karriere begyndte, da Niels Stensen, også kendt som Nicolaus Stenonis eller Steno, blev optaget som student ved Københavns Universitet i 1656. Han blev en berømt videnskabsmand på grund af sine mange vigtige opdagelser inden for anatomi og geologi (især i palæontologi, stratigrafi og krystallografi).
Med Stenos død i 1686 gik hans videnskabelige geologiske arbejder i glemsel uden for Italien indtil 1823, da Alexander von Humboldt var den første til at fremhæve ham som grundlæggeren af faget geologi. Når vi ser på Stenos vigtige bidrag til geologi som videnskab, synes denne anerkendelse retfærdig. Det varede helt til 2004 før han blev hædret på den 32. Internationale Geologi Kongres i Firenze for sine opdagelser inden for stratigrafi og krystallografi. For nylig, i 2006, var Steno fokus for mange indlæg (publiceret i 2009) på det årlige møde i The Geological Society of America, som fandt sted i Philadelphia.
Gennem hele sit videnskabelige liv var Steno så heldig, at kunne tælle mange berømte lærde mænd blandt sine bekendte. Mange af disse mennesker var også tilknyttet samlinger eller museer, der var rummede mange geologiske genstande, f.eks. mineraler og fossiler. Senere blev Steno selv samler af mineraler og fossiler og hovedansvarlig for storhertugen af Toscanas samling. En større del af dette arbejde er dokumenteret i et katalog, ”Indice di Cose Naturali”, udgivet af Gustav Scherz CSSR i 1956. Scherz var også ansvarlig for udgivelsen af Stenos geologiske arbejder in extenso i 1969.
Steno blev født 1638 i København som søn af en velrenommeret guldsmed, således var ”geologi” sandsynligvis en del af en del af hans verden i en tidlig alder. I 1648 blev han elev på Vor Frue Skole. En af hans lærere var Ole Borch, som senere blev professor ved universitetet. Borch var meget interesseret i kemi, i særdeleshed metallurgi og minedrift på grund af den store betydning ædle metaller og mineraler havde i datidens lægemidler.
Den 27. november 1656 blev Steno immatrikuleret på Københavns Universitet som medicinstuderende. Han valgte Thomas Bartholin som sin vejleder. Under sine studier havde han adgang til Bartholins private samling, private biblioteker og Universitetsbiblioteket. I 1659 blev Steno udkaldt sammen med andre studerende for at forsvare København mod svenskerne som man var i krig med, men han fandt også tid til at læse adskillige vigtige videnskabelige bøger, f. eks. Athanasius Kircher’s arbejde om magnetisme ”Magnes sive de Arte Magnetica”. Vi kender de bøger, som Steno arbejdede med, da vi har hans notater, det såkaldte ”CHAOS” manuskript, som blev udgivet in extenso af August Ziggelaar SJ i 1997. ”CHAOS” manuskriptet afslører, at Steno besøgte Det Kgl. Kunstkammer på Københavns Slot. I dette museum indgik (fra 1655) professor Ole Worms internationalt berømte samling, kendt som Museum Wormianum, som var domineret af naturalia, dvs. mineraler, fossiler (f.eks. glossopetrae), planter og dyr.
