Niels Stensen og geologi, 3
Af Elsebeth Thomsen
Stenos videnskabelige fremstød blev kortvarigt afbrudt af hans beslutning d. 2. november 1667 om at blive katolik. Han blev firmet d. 8. december 1667, og dagen efter genoptog han sit feltarbejde. Han tog først til Pisa, hvor han samlede fossile muslinger mm langs med vejen til Volterra, kendt for sine mange fossiler og solfatarer. Fra Volterra fortsatte han til øen Elba.
Stenos viden om de økonomisk vigtige mineralforekomster på denne ø er dokumenteret i ”CHAOS”- manuskriptet, og hans besøg på øen i 1668 dokumenteres i et brev og i ”Indice”. På Elba findes smukke krystaller fra mange forskellige mineraler. Det er således ikke mærkeligt at Steno valgte bjergkrystaller og hematitkrystaller til en illustration af sit krystallografiske arbejde i ”De Solido”, idet han afslørede ”Stenos lov” om den konstante vinkel mellem krystalflader.
”De Solido Intra Solidum Naturaliter Contento Dissertationis Prodromus” var et foreløbigt arbejde skrevet i hast i løbet af to måneder og udgivet i 1669 og 1679. Ifølge Steno indeholdt det det vigtigste af det, han havde nået at gøre færdig. Han havde planlagt en større geologisk afhandling, men var ude af stand til at færdiggøre den, fordi han ikke havde nok tid. Desværre er hans notater til dette større værk aldrig blevet fundet. I vore dage er ”De Solido” opført blandt de vigtigste naturvidenskabelige arbejder i verden.
I november 1668 rejste Steno fra Firenze til Rom og mødtes der med Athanasius Kircher. Han fortsatte til Napoli, hvor han sandsynligvis besøgte Vesuv, før han tog tilbage til Firenze. Tidligt i 1669 forlod Steno Firenze for at tage på endnu en lang rejse dels for at lave feltarbejde, og dels for at inspicere økonomisk vigtige geologiske lokaliteter. I midten af maj 1669 ankom han til hoffet til storhertugens søster, ærkehertuginde Anna de’Medici. Om sommeren plejede hendes hof at forlægge residensen til slottet Ambras, syd for Innsbruck. Dette slot indeholdt en af de vigtigste samlinger i Europa inklusive et Wunderkammer med spektakulære mineraler og fossiler, et godt sted for en geolog at planlægge feltarbejde.
Foruden at dissekere og undervise inspicerede Steno salinaer (steder hvor saltkrystaller udfældes ved fordampning af stærkt saltholdige vand), sølv-, bly- og tinminer i nærheden af Innsbruck, og en smaragd-lokalitet i Habachthal i nærheden af Salzburg. Denne lokalitet ligger omkring 2000 m. over havets overflade, og var ikke let tilgængelig på Stenos tid, men takket være ”Indice” ved vi, at han har været der og samlet prøver. Han inspicerede også guld- og sølvminer i Banská Stiavnica og Kremnica og indsamlede prøver, som er opført i ”Indice”.
”Indice” er værdifuld for eftertiden fordi det giver et indblik i Steno’s rejser og hvad han så i denne periode af sit liv – som vi ellers ved meget lidt eller ingenting om. Dette blev dokumenteret af Gustav Scherz i 1956. Således fortæller tre prøver af fossile fisk fra den permiske kobberskifer i Eisleben, at Steno passerede Eisleben på vej til Holland. Kataloget blev ikke færdiggjort inden Steno forlod Firenze i 1672 for at tiltræde en stilling som kongelig anatom i København. Han forlod København i 1674 og tog tilbage til Firenze via Holland. I 1675 undergik hans liv en betydningsfuld forandring, da han blev præsteviet.
